Gå til indhold

Opret ny lokation/tidsserie

Formål

Denne guide forklarer, hvordan du opretter en ny lokation og tilknytter en tidsserie og udstyr. Det hele kan gøres på én gang – eller deles op i flere trin afhængigt af arbejdsgangen i felten.

🔁 Oprettelsen består af 3 trin

Efter hvert trin har man mulighed for at gemme

1. Opret lokation

Du starter med at oprette den fysiske placering (fx en boring, sø eller målebrønd).

  • Du angiver navn, ID, koordinater og eventuel metadata
  • Gem: Lokationen gemmes og bliver synlig i kortet – også selvom der endnu ikke er oprettet tidsserie

📌 Dette giver mulighed for at planlægge og registrere lokationer før installation i felten.

2. Opret tidsserie

Dernæst oprettes en tidsserie, som tilknyttes den valgte lokation.

  • Du vælger måletype (fx vandstand, nedbør, temperatur) og andet metadata
  • Gem: Lokationen og tidsserien oprettes uden at tilknytte udstyr – fx til manuelle kontrolmålinger

📌 Dette er nyttigt, hvis man ønsker at oprette struktur og metadata på forhånd – før udstyret monteres eller man blot har brug for at registrere manuelle kontrolmålinger

3. Tilknyt udstyr

Til sidst tilføjer du måleudstyr, hvis det er relevant.

  • Du vælger enheds ID og måleparameter
  • Gem: Lokation og tidsserie oprettes med tilknyttet udstyr, så data begynder at komme ind med det samme

📌 Udstyr kan også tilføjes senere – systemet understøtter fleksibel opsætning.

💾 Fleksibel arbejdsgang

  • Du kan gemme efter hvert trin – du behøver ikke oprette alt med det samme
  • Det betyder, at du fx kan:
    • Oprette en lokation på kontoret
    • Tage i marken og oprette tidsserie og udstyr efter installation
  • Alle oprettede lokationer vises på kortet, uanset om de har data

♻️ Oprettelse på eksisterende lokationer

Du kan altid oprette flere tidsserier på en eksisterende lokation ved at højreklikke på lokation i kortet eller ved at åbne stationssiden og trykke på + ikonet ved siden af Tidsserie-overskriften

  • Du genbruger lokationsdata – intet skal tastes ind igen

🧠 Tip

  • Brug billeder og noter på lokationen for at dokumentere forhold i felten
  • Navngiv tidsserier konsistent, så det er let at genkende dem i grafer og lister
  • Hvis du opretter en tidsserie uden udstyr, kan du bruge den til manuelle kontrolmålinger eller historiske data