Gå til indhold

Alarmer

Alarmer

Bemærk
Denne funktion er for nu kun i brug hos udvalgte superbrugere af Field. Har du lyst til at prøve kræfter med den, så tag endelig kontakt til os.

Overblik

Med en alarm får du og dine kolleger besked, når der sker noget vigtigt på en tidsserie. En alarm består af:

- Notifikationer - Hvilke hændelser alarmen skal reagere på, fx lavt batteri, manglende data eller overskridelse af et opmærksomheds- eller alarmniveau
- Kontakter - Hvem der skal have besked
- Kontaktmetoder og tidsrum - Om hver kontakt skal have besked via SMS, e-mail eller opkald, og hvornår på døgnet

En alarm kan tilknyttes en enkelt tidsserie eller en hel gruppe af lokationer.

Bemærk
For at oprette og redigere alarmer skal du have redigeringsrettigheder på lokationen.

Find alarmer

  1. Åbn stationssiden for den lokation, du vil arbejde med
  2. Vælg tidsserien
  3. Vælg Alarmer i menuen

Her ser du en tabel med tidsseriens alarmer:

  • Navn - Alarmens navn
  • Gruppe - Den lokationsgruppe, alarmen er tilknyttet, hvis den er tilknyttet en gruppe
  • Kommentar - Den kommentar, der er skrevet på alarmen

Klik på pilen ud for en alarm for at se dens notifikationer og kontakter, inklusive hvilke kontaktmetoder og tidsrum hver kontakt har.

Opret en alarm

  • Tryk på Tilføj Alarm nederst til højre, og udfyld formularen
  • Giv alarmen et navn, der gør det let at genkende, fx "Kritiske notifikationer" eller "Vagttelefon – vandstand"

Vælg mellem:

  • Tidsserie - Alarmen gælder kun for den tidsserie, du står på
  • Gruppe - Alarmen gælder for alle lokationer i den valgte lokationsgruppe

Vælger du Gruppe, skal du vælge en gruppe under Lokationsgrupper. Du kan kun vælge grupper, som lokationen allerede er med i. Findes der ikke en relevant gruppe, kan du vælge Tidsserie eller tilføje lokationen til en gruppe under lokationens indstillinger.

Bemærk
En alarm på en gruppe vises på alle gruppens lokationer, men er ikke længere tilknyttet den enkelte tidsserie. Fjernes gruppen fra alarmen senere, forsvinder alarmen fra gruppens lokationer.

Vælg de notifikationer, der skal udløse alarmen. Du kan søge og vælge enkelte notifikationer i feltet Notifikationer, eller tilføje mange på én gang med knapperne:

- Kritisk - Tilføjer alle kritiske notifikationer
- Opmærksom - Tilføjer alle notifikationer, der kræver opmærksomhed
- Ukritisk - Tilføjer alle ukritiske notifikationer

Notifikationerne vises med samme farve som deres alvorlighed, så du hurtigt kan se, hvad alarmen dækker. Du kan fjerne en enkelt notifikation igen ved at klikke på krydset på den.

Tip
Vil du have besked, når målingerne overskrider bestemte niveauer, skal du vælge notifikationerne for øvre/nedre opmærksomhedsniveau og øvre/nedre alarmniveau. Niveauerne vises som linjer i grafen under Alarm niveauer.

Under Kontakter tilføjer du de personer, der skal have besked. Tryk på Tilføj ny kontakt for at åbne dialogen.

1. Vælg kontakt – Når feltet er tomt, vises kontakter, der er relevante for lokationen: kontakter på lokationer i samme projekt og kontakter i din organisation. Du kan også søge efter andre kontakter i din organisation på navn eller e-mail. Kontakten vises som "Navn - e-mail".
2. Vælg kontaktmetoder – Sæt flueben ved SMS, e-mail og/eller opkald. Mindst én kontaktmetode skal være valgt.
3. Vælg tidsrum for hver kontaktmetode – For hver valgt kontaktmetode vælger du:
- Hele døgnet – Kontakten får besked uanset tidspunkt
- Tidsrum – Kontakten får kun besked mellem Start interval og Slut interval. Tidsrummet starter som 08:00–16:00, og du kan ændre det

Tidsrummet kan gå over midnat. Vælger du fx 22:00 til 06:00, får kontakten besked om natten. I kontakttabellen vises sådan et tidsrum som "22:00 - 06:00 (over midnat)".

Eksempel
En vagttelefon skal have opkald om natten og SMS i dagtimerne:
- Opkald – Tidsrum 16:00 til 08:00 (over midnat)
- SMS – Tidsrum 08:00 til 16:00
- E-mail – Hele døgnet

Hvis en hjælpe ikon er ved siden af en kontaktmetode, mangler kontakten de nødvendige oplysninger:
- SMS og opkald kræver, at kontakten har et telefonnummer
- E-mail kræver, at kontakten har en e-mailadresse

Tilføj de manglende oplysninger på kontakten, og prøv igen.

Bemærk
Start og slut kan ikke være det samme tidspunkt. Hvis kontakten skal have besked hele tiden, skal du vælge Hele døgnet.

Findes den person, du vil tilføje, ikke som kontakt, skal du først oprette personen som kontakt på lokationen under Kontakter.

Skriv eventuelt en kommentar, fx "Bruger kontaktes hurtigst muligt" eller hvem der har ansvaret for alarmen.

Tryk på Gem for at oprette alarmen.

Rediger eller slet en alarm

Brug knapperne ud for alarmen i tabellen:

- Rediger - Åbner alarmen, så du kan ændre navn, notifikationer, kontakter og kommentar. Du redigerer en kontakt ved at trykke på den i kontakttabellen, og fjerner den med slet-knappen.
- Slet - Sletter alarmen. Er alarmen tilknyttet en gruppe, slettes den for alle gruppens lokationer, og du bliver bedt om at bekræfte.

Bemærk
Hvis du fjerner gruppen fra en alarm, bliver du bedt om at bekræfte, fordi alarmen så ikke længere vises på gruppens andre lokationer.

🧠 Tips

- Brug knapperne Kritisk, Opmærksom og Ukritisk til hurtigt at vælge mange notifikationer
- Kombinér kontaktmetoder: fx e-mail hele døgnet og opkald kun om natten
- Brug grupper, hvis mange lokationer skal have den samme alarm - så skal du kun vedligeholde én alarm
- Systemet sørger for kun at tillade muligheder hvor oplysningerne er udfyldt. Har kontakten ikke et E-mail vil systemet ikke kunne udfyldes med en E-mail kontaktmetode.