Gå til indhold

Kontrolmåling og korrektion

En kontrolmåling er en manuel måling, du foretager i felten for at tjekke, om sensorens målinger stemmer med virkeligheden. For vandstand kaldes kontrolmålingen også en pejling.

Når du gemmer en kontrolmåling, vælger du, hvordan den skal bruges:

- Kontrol - Målingen gemmes som dokumentation og påvirker ikke data.
- Korrektion - Målingen bruges til at korrigere tidsseriens data, så de passer med det, du har målt.

Tre korrektionsmetoder

Hvordan data korrigeres, afhænger af tidsserietypen. Systemet vælger automatisk den korrektionsmetode, der passer til tidsserien, så du skal kun tage stilling til, hvordan målingen skal anvendes.

KorrektionsmetodeTidsserietyperSådan korrigeres data
ParallelforskydningVandstand, temperaturData flyttes op eller ned med samme værdi
Lineær korrektionKemi, salinitet, konduktivitet, nitrat, iltmætning, turbiditet, pH, opløst iltData ganges med en faktor, så de passer med kontrolmålingen
Kontrol og korrektionBeregnet vandføringMålingen bruges enten som kontrol eller som korrektion af den beregnede vandføring

Læs mere om hver metode:
- 📘 Parallelforskydning (vandstand og temperatur)
- 📘 Lineær korrektion (kemi, salinitet, konduktivitet m.fl.)
- 📘 Kontrol og korrektion (beregnet vandføring)

▎ Bemærk
▎ Korrektion er kun muligt på tidsserier, der måles direkte af en sensor. Beregnede tidsserier kan ikke korrigeres. Den eneste undtagelse er vandføring, der beregnes ud fra vandstand. Den har sin egen enkle form for korrektion.
▎ For andre tidsserietyper vises der ikke noget valg for anvendelse, og kontrolmålingen gemmes som dokumentation.

🧠 Tips

- Brug Kontrol til validering - fx for at tjekke, om sensoren opfører sig som forventet
- Brug Korrektion, når du har dokumentation for, at sensorens målinger afviger
- Skriv altid en kommentar, så det er tydeligt for andre, hvorfor målingen er brugt til korrektion
- Du kan altid se tidligere kontrolmålinger, og hvordan de har påvirket data