Vurdering af effekten af en sandfangermole ved Hesnæs Havn
Kunde: A1 Consult
Projektperiode: 2026
Henning Lauridsen
Partner WatsonC - Ports & Coasts
Hesnæs Havn blev udsat for omfattende skader i forbindelse med Stormen Babet i oktober 2023. I forbindelse med renoveringen har A1 Consult anmodet WatsonC om at bistå med et deskstudy af, om sedimentationen i sejlrenden kan begrænses ved etablering af en ny sandfangermole vinkelret på den eksisterende østmole ved Hesnæs Havn.
Baggrunden er, at havnens udformning med en østmole, der overlapper vestmolen, giver god beskyttelse mod bølger fra østlige retninger, men kan være uhensigtsmæssig i forhold til at skabe naturligt sedimentbypass forbi havnen. De overlappende bølgebrydere skaber et læområde vest og sydvest for østmolen, hvor sediment aflejres, herunder i selve sejlrenden. Dette skaber behov for jævnlige oprensninger.
En spektral bølgemodel af Østersøområdet, har dannet grundlag for en vurdering af sedimenttransporten foran havnen. Effekten af en sandfangermolen er kvantificeret ved forskellige molelænger. Resultaterne danner grundlag for en vurdering af molens potentiale til begrænse sedimentationen i sejlrenden.