Klima
I fremtiden bliver vejret vådere og vildere, så derfor arbejder vi med klimatilpasningsprojekter. Vi rådgiver om, hvordan vi bedst kan sikre mod oversvømmelser i fremtidens klima, hvor vi har særligt fokus på grundvand. På den anden side arbejder vi også med lavbundsprojekter, der bidrager til at mindske udledningen af drivhusgasser fra lavbundsjorde ved at genskabe naturlig hydrologi.
Rådgivning om klima
Lavbundsprojekter
Vi udfører tekniske/biologiske og ejendomsmæssige forundersøgelser, detailprojektering og realiseringer af vand- og klimaprojekter på lavbundsjorde, hvor der genskabes naturlig hydrologi med henblik på at mindske udledning af drivhusgasser og kvælstofudledningen til kystvande, fjorde og søer.
Højtstående grundvand
Vi rådgiver om håndtering af højtstående grundvand. Vi identificerer årsagen til problemet og finder i fællesskab den bedste løsning f.eks. etablering af dræn eller grøfter med hensyn til områdets naturværdier, lodsejere m.m.
Prognoser
Vi arbejder med datadrevne prognoser, som kun kræver relativt få input og som kan tilknyttes lokaliteter, hvor man i forvejen har en måleserie for vandstand. Metoden vi bruger baserer sig på kunstig intelligens i form af neurale netværk. Vi anvender et transformernetværk kaldet Temporal Fusion Transformers, som anvender samme teknik til at lære tidslige sammenhænge, som har revolutioneret sprogmodeller de senere år.
Her er et udpluk af vores referencer
Halkær Sø - beregning af oversvømmelse
Aalborg Kommune
2024
Udfordringer med grundvandsvariationer i sommerhusområde
Jammerbugt Kommune
2023 - 2024
Lambækdal - hydrologi og klima-lavbundsprojekt
Mariagerfjord Kommune
2022 - 2024
Fyrtårnsprojekt – Terrænnært grundvand
Lemvig Vand A/S
2022
Kontakt os
Har du brug for hjælp eller spørgsmål?
Book et møde med os og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at nå dine mål.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig.