Webinar - temakort for terrænært grundvand
Som en del af VUDP-foreningens projekt “Vurdering af højtstående grundvand: En datadrevet tilgang til klimatilpasning” udvikler VIA University College, GEUS, VandCenter Syd og WatsonC nye datadrevne værktøjer til kortlægning af terrænnært grundvand. Lyder dette interessant at høre mere om? Så tilmeld dig vores webinar.
Dato:
Klokken: 11:00 - 11:30
Lokation: ONLINE
Som en del af VUDP-foreningen 's projekt “Vurdering af højtstående grundvand: En datadrevet tilgang til klimatilpasning” — et samarbejde mellem VIA University College , GEUS , VandCenter Syd og WatsonC — publicerer vi løbende projektets resultater.
De første to delresultater er nu klar i form af temakort, som er frit tilgængelige i Calypso Desktop: Desktop | Calypso | WatsonC
🔹 Tema 1 viser en vurdering af de enkelte boringers egnethed til at beskrive terrænnært grundvand samt datakvaliteten i hvert punkt.
🔹 Tema 2 (vist på billederne) viser dybden til det terrænnære grundvand kombineret med datakvalitet:
Rød: 0–1 m til grundvandsspejl
Orange: 1–2 m til grundvandsspejl
Gul: 2–3 m til grundvandsspejl
Grøn: Mere end 3 m til grundvandsspejl
Punktstørrelsen angiver datakvaliteten, hvor små prikker repræsenterer lav datakvalitet, og store prikker repræsenterer høj datakvalitet.
På webinaret introducere vi baggrunden for metoden, viser resultaterne og giver jer en guide til at komme i gang med at bruge temalagene.
Oplægsholder
Jacob Birk Jensen
Partner, rådgiver
Grundvand, overfladevand, online måleudstyr, salg og forretningsudvikling