I mine 10+ år som civilingeniør har jeg arbejdet bredt inden for vand – fra anlægsteknik, hydraulisk modellering og klimatilpasning til vandhåndtering og klima‑lavbundsprojekter.
Jeg har erfaring fra rådgiverbranchen både i Danmark og i Norge. Jeg trives i krydsfeltet mellem teknik og praksis, hvor komplekse problemstillinger, via dataindsamling og analyser, kan omsættes til robuste og anvendelige løsninger – til gavn for både kunder og myndigheder.
Vandets kredsløb og naturens kræfter har altid fascineret mig, både fagligt og i min fritid, hvor jeg holder af at være aktiv i naturen. Det giver mig et bredt perspektiv og styrker min evne til at udvikle løsninger der fungerer i virkeligheden.
Jeg har stor erfaring med at formidle komplekse forhold klart og forståeligt — blandt andet gennem undervisning på Aalborg Universitet og i samarbejdet med kunder og myndigheder. Jeg motiveres af udvikling og samarbejde og mit arbejdes værdi afspejles direkte i den succes, kunden opnår med et projekt.