Jeg har i mere end 20 år arbejdet med vand i de fleste afskygninger og især i krydsfeltet mellem hydraulikken og vandmiljøet.
Jeg har gennem min karriere arbejdet på mindre, større og meget store projekter – og for mig er alle lige givende uanset størrelse – det at levere et ordentligt produkt, en god proces dertil og en tilfreds kunde er for mig det vigtigste.
Jeg har tidligere været ansat i en lang årrække som forsker og underviser ved Aalborg Universitet, hvor jeg har undervist i de fleste miljøtekniske fag med fokus på vand, herunder hydraulik, afløbsteknik, hydrodynamik, hydrogeologi samt mere biologiske/kemiske miljøtekniske forhold i relation til vandkvalitet i recipienter.
Til trods for et relativt højt teoretisk niveau fra en lang universitetsansættelse sætter jeg altid en stor ære i at løse opgaven på den mest pragmatiske måde så mål, middel og usikkerheder harmonerer.
Jeg har sideløbende med min universitetsansættelse haft mit eget lille firma med opgaver fokuseret på beregning, modellering og vurdering af påvirkning af vandmiljø fra stofspredning fra f.eks. overløb, udløb fra renseanlæg, sedimentspild fra marine anlægsarbejder.
Med en stor systemforståelse og forståelse af årsagssammenhænge i hele vandkredsløbet og en forståelse og anerkendelse af andre involverede fagdiscipliner, grænseflader og samspil har jeg arbejdet med både rene hydrauliske opgaver, vurderinger af vandmiljøet ifm. projekter fra de indledende analysefaser samt ifm. mere detaljerede miljøvurderinger, MKV’er og udledningstilladelser og har derfor en god fornemmelse for, hvilket detaljeringsniveau vurderinger skal udføres på ift. projektets fase, kompleksitet og datagrundlag.
I min tidligere ansættelse i COWI har jeg varetaget både traditionelle afløbstekniske opgaver i forbindelse med byggemodninger herunder diverse LAR-løsninger men i særdeleshed mere specialiserede opgaver indenfor vandrelaterede problemstillinger. Dette være sig beregninger/modelleringer for overholdelse af vandkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer fra punktudledninger og diffuse udsivninger til både ferske og marine recipienter. beregninger af blandingszoner, badevandskvalitet, sedimentspredning ved store mølle-, havne- og tunnelprojekter.
Projekterfaringer (udvalgt pga. diversitet)
- Østlig Ringvej / Nordhavn-Lynetteholm (COWI)
Miljøkonsekvensvurdering (MKV) for sænketunnel i Øresund mellem Kastrup og Nordhavn. Ansvarlig for forureningskortlægningen, modellering af hydrografi, gravespild, frigivelse af MFS’er og næringssalte, grundvands- og vejvandsudledninger
Rolle: Disciplinleder og specialist - Vandkvalitet i Gudenåen og Randers Havn (COWI)
Byudviklingsprojektet Flodbyen i Randers. Ansvarlig for modellering af badevandskvalitet (bla. bakterier fra Gudenåen, overløb og renseanlæg)
Rolle: Specialist - Jordskred ved Alling Å (COWI)
Ansvarlig for beregning af udsivning af visse forurenede stoffer fra større jordparti fra Nordic Waste til Gudenåen/Randers Fjord
Rolle: Specialist - Follum Utvikling – Reetablering av massefabrikk (COWI, Norge)
Miljøvurdering af reetablering af træmasseindustri. Udledning af processpildevand til Molvad, Storelva, Tyrifjorden. Efffektvurdering på bunddyrfauna og drikkevandsindtag til Oslo. Ansvarlig for modellering af hydrodynamik, partikelspredning og iltmodellering
Rolle: Specialist - Rigkær og Klimatilpasning Kolding (COWI)
Konsekvensberegninger ved klimatilpasningsprojekt, Kolding. Ansvarlig for beregning af ændret sedimentation og næringssaltsbelastning på naturområder
Rolle: Specialist - VVM for tunnel under Marselis Boulevard (COWI)
Skitseprojektering og miljøkonsekvensvurdering (MKV) for etablering af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Ansvarlig for beregninger og vurderinger af udledning fra vejvand.
Rolle: Specialist - Aarhus Havn, Havneudvidelse (COWI)
Miljøkonsekvensvurdering (VVM) for stor havneudvidelse af Aarhus Havn til implementering af masterplan frem til ca. 2050. Ansvarlig for modellering af sedimentspredning i forbindelse med anlægsarbejde og klapning.
Rolle: Specialist. - Femern Tunnelelementfabrik, Grundvand (COWI)
Ansvarlig for fastlæggelse af kritiske stoffer (zink og barium), krav til fortynding i forhold, udvælgelse af beregningsscenarier samt fastlæggelse af blandingszoner
Rolle: Specialist. - Udløbsledning fra Assens Ny Renseanlæg (COWI)
Ansvarlig for beregning af kapacitet, trykforhold, tryktårn, udluftning af ny/eksisterende udløbsledning fra Assens nye renseanlæg.
Rolle: Specialist. - Bølger fra hurtigfærger (TT-Hydraulics ApS)
Godkendelse af ruteændringer, nye færger etc. Ansvarlig for modellering af bølgehøjder på 3m-kurven for flere af Molslinjen og Fjordlines hurtigfærger.
Rolle: Specialist.
Professional experience
Amanuensis, Dept. of Civil Engineering
Aalborg University
2004 - 2005
Ph.D. student, Dept. of Civil Engineering
Aalborg University
2005 - 2008
PostDoc, Dept. og Civil Engineering
Aalborg University
2008 - 2011
Associate Professor
Aalborg University
2011 - nu
Deputy Head of Department
Aalborg Universitet
2017 - 2020
Head of Studies, Civil Engineering
Aalborg University
2018 - 2020
Leading Specialist, Water and Nature
COWI
2020 - 2026
Partner og Specialist
WatsonC
2026 - nu
Environmental Hydraulics
- Strømningsforhold 1D, 2D, 3D
- Sedimentation
- Vandmiljø og udledninger